Så Meget Maling Skal du Bruge til et Rum

Maling af rum, i ens bolig, er en af de mest udbredte former for gør-det-selv arbejde. Det er ikke alle der føler sig komfortable med at skære i træ, eller bøje metal, så den form for gør-det-selv arbejde er mindre udbredt. Men maling kan de fleste finde ud af. Det kræver bare nogle pensler, noget kvalitetsmaling og en god mængde tid og tålmodighed. Man kan selvfølgeligt betale sig fra, at skulle male selv ? men en malermester tager sig typisk godt betalt. Har man ikke godt med plads i budgettet giver det derfor god mening, at klare det meste af malearbejdet på egen hånd.

Der ligger selvfølgeligt en del arbejde i, at skulle male selv. Det er dog ikke noget du bør lade dig afskrække af. Hvis du læser godt op på tingene, og søger rådgivning når du er i tvivl, så vil du hurtigt mestre at male din egen bolig.

Et af de første spørgsmål, som mange nye malere sidder med, er spørgsmålet omkring hvor meget maling der skal til. Før man kan gå i gang med at male, er man nemlig nødt til at købe sig noget maling. Her vil man selvfølgeligt gerne sikre sig, at man får købt den rette mængde. Hvis man har for lidt maling, så går ens arbejde pludseligt i stå midt i det hele. Ingen gider at køre frem og tilbage til malebutikken oftere end højst nødvendigt. På den anden side, så har man heller ikke lyst til at købe for meget maling. Det er spild af penge, og man skal til at finde ud af, hvad man gør med den maling man har i overskud. Skal man gemme den på loftet, prøve at sælge den til en anden, eller bare smide den væk? Det bedste ville altså være, hvis man kunne købe den helt rigtige mængde maling fra starten af.

Det er heldigvis slet ikke så svært! Enhver malermester har nemlig nogle gode tommelfingerregler for, hvor meget maling der skal til. Husk på, at du skal bruge forskellige slags maling, alt efter hvilken overflade du maler. Skal hele rummet males, skal du altså købe tre forskellige typer maling: væg maling, loftmaling og gulvmaling. Du skal også beslutte dig for, hvor mange lag maling, du ønsker at bruge. Maler du over en meget mørk eller kraftig farve, så bør du bruge mindst 3 lag maling. Maler du ovenpå den samme farve, så burde 1 eller 2 lag være nok.

I forhold til vægmalingen, så siger tommelfingerreglen at du skal bruge 1 liter maling, per lag, for hver 9 kvadratmeter vægge du har. Har du 18 kvadratmeter der skal males, med 3 lag, skal du altså bruge 6 liter vægmaling.

Tommelfingerreglen for loftmaling er, at der skal bruges 1 liter maling ofr at dække 7 kvadratmeter loft. Med gulvmaling kan du kun dække godt og vel 5 kvadratmeter guld med 1 liter maling.

Ud fra disse tommelfingerregler kan du altså hurtigt regne dig frem til, hvor meget maling du skal købe, for at kunne dække hele rummet.